Ændring af tømningsinterval for glas og metal
Fra mandag den 4. marts 2024 ændres tømningsintervallet for glas og metalbeholdere i kommunen. For de fleste betyder det, at det nuværende interval ændres fra 4 uger til 8 uger. Denne ændring indføres for at imødekomme behovet for mere effektiv affaldshåndtering.
Hvorfor?
Da mange glas- og metalbeholdere kun er halvfyldte, når de tømmes, er det blevet besluttet, at glas og metal skal indsamles sjældnere. Det vil for de fleste betyde at deres glas- og metalbeholder tømmes hver 8. uge i stedet for hver 4. uge.
Hvad betyder det for dig?
Vi sænker gebyret
Gebyret for tømning af glas- og metalbeholdere, samt evt. gebyrer for standpladsafhentning bliver sænket fra uge 10. Disse ændringer vil du kunne se i den årlige renovationsopkrævning, som forventes udsendt senest i marts 2024.
Ændring af beholderstørrelse uden ombytningsgebyr
Hvis ændringen medfører pladsproblemer i din nuværende beholder, kan du i en periode på 6 måneder, ændre beholderstørrelsen uden at skulle betale ombytningsgebyret 300 kr.
Hvis du udlejer din ejendom, så husk at informere dine lejere.
De nye tømningsdage vil kunne ses i appen Thy Recycle og via selvbetjeningsløsningen her på siden fra uge 10.
Har du spørgsmål ændringerne, er du velkommen til at kontakte os.